
Studietur
Prag

Det Gule Market
Adressen er Bubenské nábř. 306, Praha 7.
Det gule marked er meget populært blandt mennesker når de skal til Prag. Men først og fremmest når man rejser til Prag, bør man vide, at det slet ikke hedder Det Gule Marked, men Prazska Trznice (som betyder Prags marked). Det rigtige navn er meget vanskeligt at udtale for de fleste, så man kan i stedet forsøge med "Holesovice Market" eller "Prague Market". Danskere kalder markedet “det gule”, enten på grund af de gullige mure eller, på grund af Vietnameserne som har boderne.
Det Gule Marked i Prag består af to dele. Når man kommer ind ad hovedindgangen, møder man lige fremme og mod venstre den del af markedet, som primært besøges af tjekkerne. Her kan man købe især frisk frugt og grønt til fordelagtige priser, men også andre dagligvarer som f.eks. vaskepulver, rengøringsmidler, kaffe og så videre er til salg. Derefter kommer man til nonfood afdelingen om er kæmpe stor. Denne del af markedet består næsten af to ”hovedgader” der ligger på langs, når man kommer ind. Derefter holder man mod højre. Her vil man finde en stor labyrint af andre lidt simpelt opbyggede boder. Og det er her, du finder de mange "mærkevarer". Men de er selvfølgelig efterligninger.
Vigtigt er det, at man ikke lader sig stresse af de handlende. De er meget pågående og henvender sig øjeblikkeligt, hvis man står stille. Måske også når man slentrer ned ad gangene langs boderne. Her skal man huske 3 ting:
-
-Man bestemmer selv, hvad man vil kigge på og ikke mindst hvad man vil købe.
-
-Disse mennesker passer bare deres arbejde og det ligger i deres natur at være pågående. Hvis man bare vil kigge og ikke hives ind i en handel, så fortæl dem det pænt, uden at flippe ud.
-
-De fleste handlende på markedet forstår dansk rigtig godt - nogle taler det endda. Så tro ikke, at man kan kommunikere "hemmeligt" på dansk med vennerne, uden at det bliver forstået.
Det er et stort netværk af kiosker og udendørs boder, som sælger et uendeligt antal af vareartikler. Der findes også butikker på størrelse med varehuse, hvor der sælges møbler og hardware. Priserne er lavere end i butikkerne i centrum, hvis man ser sig for.
Når man kommer til Det Gule Markedet er det først vigtigt at have kontanter med og ikke kort, da man skal være meget heldig hvis man finder en bod som tager kort. Derefter skal man selvfølgelig have vekslet sine danske kroner til tjekkiske Koruna. Kursen er 3,62.

Af Sofie M og Julie A


