Prag digt
- Amanda Sembach
- 30. sep. 2015
- 2 min læsning
Smil og glade dage.
Mange skridt vi må tage.
Men vi elsker det alligevel.
Vi elsker at være sammen med andre end os selv.
Sammenværdet giver vensskab.
Vi danner et stort fællesskab.
Solen skinder og vi sveder
På stjerneløbet vi leder
Efter Karlsbroen og uret
På Starbucks kaffen fotograferes og svarene luret.
En præmie vi gerne vil vinde
Så løbet bliver et bedre minde.
Thereisenstadt var vi ude at se.
Hørte om de grusomme ting som kan ske.
Ske hvis 1 person har alt magt.
Og andre glemmer at gøre som der bliver sagt.
Mørke, sult og døden var vi nær Stemningen vil vi huske især.
Karlsbroen var så flot.
Med udsigt til smil, vand og et slot.
Vandet spejlede et slot lyst op
Og så måtte man bare sige stop.
Stop til verden, og nyde øjeblikket.
Glemme helt at uret tikkede.
En sejltur måtte vi også på.
Og så gik tiden igen i stå.
For smukkere findes vidst ik' Siger alle med et bekræftende nik.
Vi flød på vandet som i en drøm.
Vi flød Vltala's størm.
Shopping blev det også lidt til.
På det gule marked de gerne sælge os vil.
Med specielle tilbud på mærkevare.
Men vi lod os ikke så nemt nare.
Af billige tilbud omme i laden.
Så de kunne stjæle penge til maden.
Tøj, sko og gaver til far.
En masse shoppingposer vi nu har.
Men de sko måtte han jo få.
Og så kan jeg bare tænke på.
At der i Prag er ingen kvaler
Når min søde mor betaler.
Skolen starter vi nu på.
Nu er der ikke så langt at gå.
Vi drømmer os alle glad tilbage
Til de gode, varme og skønne dage
Vi kigger på billeder, når vi er hjemme.
Prag vi vil aldrig glemme.

Comments